Traumeforløsende (krops)terapi

Traumer opstår i ensomhed, og kan kun heles gennem kontakt

Den traumeforløsende psykoterapi, tager udgangspunkt i det neurobiologiske landskab. Det betyder at jeg arbejder ud fra den kropslige sanselighed, den følelsesmæssige kontakt og relationsevnen. Samlet giver dette et overblik over, hvordan den afgørende tidlige tilknytning har lært os, at håndtere belastende tilstande, og i særdeleshed hvordan vi kommer os efterfølgende.

Rigtig mange kommer sig helt naturligt oven på et traume og belastende begivenheder som livskriser, chok olign. og genfinder ny balance. Men desværre er der også nogle der ikke heler naturligt, men udvikler følelsesmæssige og kropslige efterreaktioner og symptomer, som over tid kan blive kroniske og sætte sig som fastfrysninger i nervesystemet.

Vores krop og nervesystem har evnen til at håndtere svære belastninger, men forskellige udefra kommende forstyrrelser kan gøre, at mange har glemt disse evner eller måske aldrig har lært at bruge dem. Praksis viser at mange af disse fastfrysninger, traumer, henviser til tidligere oplevede svære følelsesmæssige tilstande, som ikke er blevet håndteret og reguleret efterfølgende. Nu sidder de så som kropslige aftryk i de dele af os som er designet til at håndtere voldsom stress.

Det er netop her min interesse ligger. Hvad sker der med de kropslige tilstande, som ofte er ordløse, når de bliver mødt i kærlig og nænsom spejling? Hvad sker der når du kommer i kontakt med din inderside, som du måske har forsøgt at undgå at mærke på grund af ubehag? Og hvad sker der, når vi to kommer i kontakt og spejlingen mellem din og min krop finder sted?

Kropsterapi i dag er et vidt begreb. I mit regi består det af de energipsykologiske redskaber jeg benytter mig af. Derud over kan jeg, hvis du ønsker det, skabe kontakt med dit bindevæv og dit nervesystem, mens du ligger på briksen ca. 10-15 min. Dette er et nænsomt og blidt redskab til at skabe kontakt og give kroppen en oplevelse af forbundethed, særligt hvis du kæmper med forladthedstemaer. Vi finder ud af sammen, hvad der duer bedst for dig,