Kropsmassage

NADA behandling

Kropsmassage

Min massage er med årene blevet en blanding af fysiurgisk og dybdemassage, hvor jeg masserer problemområder og kommer ned i de dybere lag af din muskulatur for at afspænde myoser, opløse krystaller og presse frisk blod ind i musklen. Jeg arbejder intuitivt, og har du særlige problemområder eller ønsker for behandlingen, så lægger jeg fokus der. Der skal ofte flere behandlinger til, hvor mange kan være svært at sige, men de i de fleste tilfælde skal der et forløb til på 5+ behandlinger.

Du kan også vælge ren velvære, hvis du trænger til selvforkælelse og få en kropslig oplevelse af behag og indre ro. Her kommer jeg ikke i dybden, men masserer de yderliggende muskler, blødgør bindevævet og du vil opleve at du føler dig lettere, roligere og har mere jordforbindelse bagefter.

Til begge behandlinger bruger jeg ren mandelolie. Der er lækker beroligende musik og æteriske olier hvis du ønsker det.

Du skal ikke have noget med, jeg har lagner, håndklæder osv. 

NADA behandling

En NADA behandling er en mindre session på ca 45 min. hvor jeg sætter 5 bittesmå nåle i hvert øre. Disse nåle går ind og stimulerer energi flowet i din krop. De fleste af os har hørt om yin & Yang. Yang er den maskuline energi, som er repræsenteret i det hurtige.

Yin energien er den feminine energi, som er repræsenteret i det langsomme.

NADA behandlingen går ind og stimulerer Yin energien, så der kommer mere ro i nervesystemet. Når du har ro på indersiden, træffer du bedre og mere velovervejede beslutninger, sover bedre om natten, og har du (sen) abstinenser er det også meget virksomt. Folk med angst eller tvangspræget adfærd nyder i den grad også godt af behandlingen. 

Nogle mennesker mærker effekt med det samme, andre skal have nogle behandlinger for at vurdere effekten. Alle anbefales at modtage min. 10-15 behandlinger og så kan man holde en pause og vende tilbage, når effekten klinger af.

En NADA behandling hos mig, indebærer at du bliver "puttet" i bløde tæpper, og ønsker du det får du en varm hvedekernepude lagt efter behov og behag. Du får NADA the, blid musik, skønne dufte hvis du ønsker det, og så ligger du ca. tre kvarter og kommer helt ned i gear. Jeg er til rådighed, hvis der dukker noget op som du har behov for at tale om, men det er ikke en egentlig terapi session.